7 Bygningstype 4: Lette etagedæk og lette dobbeltvægge

Bygningstype 4 har lejlighedsskel af lette etagedæk og lette dobbeltvægge, se figur 34.

Interne skillevægge er normalt lette pladebeklædte skeletkonstruktioner. De bærende konstruktioner opbygges for eksempel som søjle-bjælke-konstruktioner eller af stålrammer.

Lette konstruktioner i lejlighedsskel er karakteriseret ved boligadskillende vægge med en vægt pr. arealenhed mindre end 100 kg/m² og etageadskillelser med en vægt pr. arealenhed mindre end 250 kg/m². Lette byggesystemer udføres hovedsageligt af: stålprofiler og gipsplader, trækassetter og træelementer, stablede modulbokse og massivtræelementer.

I Danmark er der begrænset erfaring med let etage- og rækkehusbyggeri, og dokumentation for de lette konstruktioners ydeevne er derfor sparsom. Lette byggesystemer er ofte udviklet af enkelte producenter.

Dette afsnit indeholder derfor ikke konkrete eksempler på detailopbygning af lette konstruktioner, men henviser i stedet til producenternes informationsmateriale om samlingsdetaljer m.m.

Figur 34. Bygningstype 4. Lette etagedæk og lette vægge i lejlighedsskel.

For lette byggesystemer anbefales det, at der stilles specifikke krav til lydisolationen ved de lave frekvenser, se afsnit 2, Lydbestemmelser, fordi lette konstruktioner i lejlighedsskel kan give problemer med utilstrækkelig lydisolation ved lave frekvenser, selv om kravene til lydisolation i lydklasse C i DS 490 (Dansk Standard, 2007) er opfyldt.

Ved lette konstruktioner i lejlighedsskel anbefales det derfor som supplement til lydisolationskravene i klasse C at udvide det bygningsakustiske frekvensområde nedad til 50 Hz og anvende de spektrale korrektioner C_50-3150 og C_I,50-2500, se afsnit 2.2.1, Luftlydisolation, trinlydniveau – grænseværdier for lydklasse B og C, og afsnit 6.1.2, Lette pladebeklædte dobbeltvægge.

Mellem en bolig og rum uden for boligen anbefales følgende supplerende grænseværdier for lette konstruktioner:

Metoden med at anvende spektrale korrektioner ned til 50 Hz er den samme som anvendes i de højere lydklasser, se tabel 1 og tabel 2 samt DS 490 (Dansk Standard, 2007).

Generelt er det med lette byggesystemer vanskeligere at overholde krav til trinlydniveau end krav til luftlydisolation. Årsagen er, at trinlyd opstår ved mekanisk kontakt, som genererer svingninger, der lettere udbredes i lette byggesystemer på grund af deres begrænsede vægt. Svingningerne kan blandt andet opstå på grund af trin på gulve eller stamme fra hårde hvidevarer, fx vaskemaskiner. Lette etageadskillelsers ydeevne kan forbedres med en påstøbning af fx beton udlagt på en svømmende stålplade.

Byggesystemer i stål og gips opbygges normalt med adskilte bærende stålrammer, hvorpå etageadskillelser udformet af C-profiler hviler af. Oven på disse er der placeret en gipspladebaseret gulvopbygning, evt. med lastfordelende trapezplader som underlag.

Lofter udføres ofte som elastisk ophængte gipspladelofter. Alle hulrum er akustisk dæmpet med mineraluld, og der kan også indgå bløde mellemlæg i opbygningen, hvilket ikke mindst er vigtigt for at opnå tilstrækkeligt lave trinlydniveauer.

Vægge udføres traditionelt som dobbelte gipspladevægge på adskilte stålskeletter, se fx afsnit 6.1.2, Lette pladebeklædte dobbeltvægge.

For yderligere detaljer om lette byggesystemer i stål henvises for eksempel til gipspladeproducenterne.

Byggesystemer i træ består typisk af træskeletter, der er beklædt med træ- eller gipsplader og har akustisk dæmpede hulrum. Der findes også byggesystemer baseret på træelementer eller -kassetter, og endelig produceres der elementer i massivt træ.

Etageadskillelser forsynes ofte med svømmende gulve og nedhængte lydisolerende lofter for at imødekomme krav til luftlydisolation og trinlydniveau.

Opbygning af boligadskillende trækonstruktioner, herunder deres lydmæssige aspekter, er for eksempel beskrevet i TRÆ 56, Træskelethuse (Munch-Andersen, 2008).