4 Bygningstype 1: Tunge etagedæk og tunge enkeltvægge
Bygningstype 1 har lejlighedsskel af tunge etagedæk og tunge enkeltvægge, se figur 5.
Etageadskillelserne er opbygget af betonhuldæk, massive betondæk eller massive letbetondæk.
De boligadskillende vægge er massive vægge i murværk eller helvægselementer i beton eller letbeton. Indvendige skillevægge kan være tunge eller lette konstruktioner.
Denne bygningstype har de seneste 50 år været den mest benyttede i dansk etageboligbyggeri.
Figur 5. Bygningstype 1. Bygning med tunge etagedæk og tunge enkeltvægge i lejlighedsskel. Røde cirkler angiver i hvilke afsnit, de pågældende samlinger behandles.
4.1 Bygningsdele
For boliger og lignende bygninger til overnatning stiller Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) funktionskrav svarende til lydklasse C i DS 490 (Dansk Standard, 2007). Dette indebærer følgende hovedkrav til lydisolation:
- En luftlydisolation R'w på mindst 55 dB mellem en bolig og rum uden for boligen, herunder andre boliger.
- Et trinlydniveau L'n,w i beboelsesrum og køkkener på højst 53 dB fra andre boliger og fra fællesrum.
Eksempler på kombinationer af lodrette og vandrette bygningsdele, som kan forventes at overholde lydklasse C, er vist i tabel 5 og tabel 6.
De bygningsdele, som indgår i konstruktionseksemplerne, omfatter tunge boligadskillende etagedækkonstruktioner af beton eller letbeton; tunge boligadskillende vægge i murværk, beton eller letbeton samt forskellige typer af gulve. Ydeevnen for etageadskillelsernes gulve er karakteriseret ved gulvgrupper, som er defineret og nærmere beskrevet i afsnit 3.3, Gulve.
Tabellerne viser anbefalede fladevægte og giver eksempler på etagedæk- og vægtykkelser i forskellige materialer. For etagedækkene er vist tre forskellige fladevægte, der i kombination med en af gulvgrupperne kan opfylde kravene.
Ud over kombinationen af bygningsdelene er samlingerne mellem bygningsdelene af afgørende betydning for lydisolationen, se afsnit 4.2, Samlingsdetaljer.
Bidrag fra flanketransmission
I tabel 5 og tabel 6 er det forudsat, at alle flankerende vægge, etagedæk og facader er udført som tunge bygningsdele af beton, letbeton, tegl eller tilsvarende.
Da bygningsdelene i bygningstype 1 alle er massive og stift samlede, er lydbidragene fra flanketransmission relativt store, og de influerer betydeligt på de anbefalede fladevægte for de boligadskillende etagedæk eller vægge. At alle flankerende bygningsdele er tunge udgør således et lydteknisk ugunstigt yderpunkt med hensyn til flanketransmission.
Hvis en eller flere af de flankerende konstruktioner er opbygget som lette, pladebeklædte bygningsdele med et relativt mindre bidrag til flanketransmissionen, vil de boligadskillende etagedæk eller vægge kunne udføres med en lavere fladevægt end angivet. Der henvises også til tabel 9 og tabel 10 i afsnit 6 vedrørende bygningstype 3, hvor alle flankerende vægge og facader – som et andet yderpunkt – forudsættes at være lette, ikke-gennemgående bygningsdele.
Tabel 5. Bygningstype 1. Boligadskillende etageadskillelser i beton og letbeton, som kan forventes at overholde krav til luftlydisolation R'w ≥ 55 dB og trinlydniveau L'n,w ≤ 53 dB.
Opbygning af etageadskillelse, gulv/dæk | Gulvgruppe 1 ΔLw ≥ 17 dB ΔRw ≥ 0 dB | Gulvgruppe 2 ΔLw ≥ 20 dB ΔRw ≥ 3 dB | Gulvgruppe 3 ΔLw ≥ 25 dB ΔRw ≥ 7 dB |
|---|---|---|---|
Anbefalet fladevægt af dæk, min. ca. | 550 kg/m2 | 440 kg/m2 | 310 kg/m2 |
Eksempler på dæk og tykkelser | |||
Betondæk | 230 mm | 185 mm | 150 mm |
Betonhuldæk | 340 mm | 220 mm | |
Betonhuldæk m. betonafretning/-påstøbning | 340 mm + 40 mm | 220 mm + 55 mm | |
Letbetondæk (rumvægt 2000 kg/m3) | 280 mm | 220 mm | 180 mm |
Betonhuldæk m. lydisolerende nedhængt loft | 180 mm, 2 × 13 mm gipsplade, 100 mm hulrum m. 75 mm lydabsorbent |
Note: Med hensyn til fladevægte af flankerende konstruktioner – ud over de anførte boligadskillende etagedæk og vægge – er det forudsat, at flankerende bagmure i facaden som minimum har en fladevægt på 185 kg/m2, såfremt der er fuge i formuren, eller 240 kg/m2 uden fuge i formuren (se dog afsnit 4.2.5, Facade, om placering af bindere). Desuden er det forudsat, at interne skillevægge m.m. som minimum har en fladevægt på 135 kg/m2. Som udgangspunkt vil en højere fladevægt for de flankerende konstruktioner kunne bidrage til en reduceret flanketransmission. Anvendes porebeton til skillevægge m.m., vil det ofte være nødvendigt at benytte elastiske lag for at begrænse flanketransmissionen.
Tabel 6. Bygningstype 1. Boligadskillende vægge i murværk, beton og letbeton, som kan forventes at overholde krav til luftlydisolation R'w ≥ 55 dB.
Vægopbygning | |
|---|---|
Anbefalet fladevægt, min. ca. | 440 kg/m2 |
Eksempler på vægge og tykkelser | |
Beton (rumvægt 2400 kg/m3) | 185 mm |
Letbeton (rumvægt 2000 kg/m3) | 220 mm |
Teglmur (rumvægt 1260-1800 kg/m3) | 350 mm |
Note 1: Anvendelse af teglmure med en rumvægt mindre end 1600 kg/m3 forudsætter supplerende dokumentation af de lydmæssige egenskaber.
Note 2: Forudsætninger for tabellens angivelser er beskrevet i note til tabel 5.
Note 2: Forudsætninger for tabellens angivelser er beskrevet i note til tabel 5.
Forudsætninger for beregning
Tabellernes eksempler er blandt andet baseret på beregninger i henhold til DS/EN 12354 – Del 1 og 2 (Dansk Standard, 2000a, 2000b). Et beregningseksempel findes i Appendiks A. Eksempel på beregning af luft- og trinlyd i bygningstype 1. De viste kombinationer af konstruktioner kan forventes at opfylde lydbestemmelserne for almindelige beboelsesrum i en etageejendom. Det er forudsat, at beboelsesrummene er ca. 20 m2 med en rumhøjde på ca. 2,5 meter, og at de har en enkelt tung facadebagmur med et par vinduer pr. beboelsesrum.
Ved dobbelt så store rum må lydisolationen forventes at blive ca. 1 dB lavere. Det samme gælder for hjørnerum med to facader. Der vil kunne findes eksempler på, at det ved feltmålinger er eftervist, at etagedæk med en lavere fladevægt end angivet i tabel 5 i gunstige tilfælde kan honorere kravene til lydisolation. Men der vil også være eksempler på det modsatte. Generelt bør tabellernes eksempler derfor ikke benyttes uden yderligere eftervisning af lydisolationen for de aktuelle rumforhold.
4.1.1 Beton- og letbetondæk
Tabel 5 viser anbefalede fladevægte for tunge etagedæk, der i kombination med gulve fra de tre gulvgrupper, der er defineret i afsnit 3.3.1, Gulvgrupper, kan forventes at opfylde kravene til luft- og trinlydisolation for boligadskillende etageadskillelser.
Eksemplerne på etagedæk omfatter massive beton- og letbetondæk samt betonhuldæk med eller uden betonpåstøbning.
Det fremgår af tabellen, at et etagedæk med en fladevægt på mindst ca. 550 kg/m2, svarende til fx et 230 mm massivt betondæk, kan kombineres med et gulv fra gulvgruppe 1, fx et svømmende træ-gulv på strøer på brikker eller plastkiler, der sikrer en trinlyddæmpning ΔLw på mindst 17 dB og sikrer, at gulvet ikke forringer luftlydisolationen.
Med et etagedæk med en fladevægt på ca. 440 kg/m2, som fx et 220 mm massivt letbetondæk med rumvægt 2000 kg/m3, bør gulvet tilhøre gulvgruppe 2 med en trinlyddæmpning ΔLw på mindst 20 dB og en forbedring af luftlydisolationen ΔRw på mindst 3 dB. Det kan for eksempel opnås med svømmende trægulve på strøer på specielle trinlyddæmpende plastkilesystemer.
For for eksempel et 220 mm betonhuldæk med en fladevægt på omkring 310 kg/m2 kræves et særligt lydisolerende gulv, der sikrer en trinlyddæmpning ΔLw på mindst 25 dB samtidig med, at det bidrager til luftlydisolationen med ΔRw på mindst 7 dB. Et sådan gulv fra gulvgruppe 3 kan enten være et specielt opbygget let gulv, fx trægulv på svømmende pladegulv på strøer med særlig trinlyddæmpende opklodsning eller et tungt gulv, fx trægulv på et støbt, svømmende gulv på tykt trinlyddæmpende underlag af mindst 25 mm trykfast mineraluld.
Tabellens eksempler på betonhuldæk tager udgangspunkt i almindelige standardbetonhuldæk med hensyn til tykkelse og hulgeometri. Der kan være andre betonhuldæk, som med en anden hulgeometri kan honorere kravene til fladevægt med en mindre dæktykkelse.
Benyttes betonpåstøbning, skal betondæk renses grundigt for at sikre fuld vedhæftning mellem afretningslag og etagedæk, fordi dårlig vedhæftning kan formindske luftlydisolationen og forøge trinlydniveauet. For betonhuldæk kan en anden hulgeometri være at foretrække frem for en påstøbning.
De viste eksempler på letbetondæk har dæktykkelser svarende til en rumvægt på 2000 kg/m3.
4.1.2 Enkeltvægge i beton, letbeton eller murværk
Tabel 6 viser den anbefalede fladevægt for boligadskillende enkeltvægge.
Beton- og letbetonvægge
Kravet til luftlydisolation vil kunne opfyldes med betonvægge med en tykkelse på mindst 185 mm i kombination med etageadskillelser, som vist i tabel 5, og med flankerende konstruktioner, som anført i tabel 6.
Helvægge af letbeton med en rumvægt på 2000 kg/m3 og med en tykkelse på 220 mm vil tilsvarende kunne opfylde kravet til luftlydisolation.
Det forudsættes for både beton- og letbetonvægge, at samlinger, tilslutninger og etagekryds udføres og forbliver tætte, se afsnit 4.2, Samlingsdetaljer.
Murværk
Ved vægge i murværk forstås her vægge af massive tegl- eller kalksandsten i murstensformat og med en rumvægt på 1260-1800 kg/m3. Viden om teglmures lydisolation er primært baseret på erfaringer med teglmure med en rumvægt på ca. 1600 kg/m3. Anvendelse af teglmure med en rumvægt mindre end 1600 kg/m3 forudsætter supplerende dokumentation af de lydmæssige egenskaber. Vægge i murværk skal være muret med fyldte fuger og derefter pudset eller fuget. Forskellen i luftlydisolation mellem en pudset og en fuget 1½-stensvæg er normalt mindre end 1 dB.
I konstruktionseksemplerne er medtaget en teglmur, der er muret i forbandt med en tykkelse på 350 mm, svarende til 1½ sten (228 × 108 × 54 mm). En tyndere mur, der er muret i forbandt af andre stentyper med en samlet fladevægt på mindst 440 kg/m2 og en tilstrækkelig tæthed, vil også kunne benyttes efter forudgående dokumentation af de lydmæssige egenskaber. Murede enkeltvægge må ikke bestå af flere vægdele, der er samlet med murbindere.
4.1.3 Gulvkonstruktioner
Gulvkonstruktioner er beskrevet i afsnit 3.3, Gulve. Eksempler på gulvtyper, der kan opfylde kriterierne for gulvgruppe 1, 2 og 3 med hensyn til trinlyddæmpning og luftlydisolation, er givet i afsnit 3.3.1, Gulvgrupper.
Der bør generelt kun anvendes gulve, hvis akustiske egenskaber på betondæk kan dokumenteres af leverandøren.
4.1.4 Lydisolerende underloft
Et lydisolerende nedhængt loft kan opbygges af to lag gipsplade fastgjort til et elastisk ophængt skinnesystem og med et hulrum på mindst 100 mm. I hulrummet indlægges 75 mm porøst, lydabsorberende materiale.
Lydisolerende nedhængte lofter er også beskrevet i afsnit 9, Lydisolation ved særlige forhold.
4.2 Samlingsdetaljer
Den lydtekniske kvalitet af tunge boligadskillende vægge og etagedæk med tilhørende samlinger er afgørende for adskillelsens luftlydisolation, fordi der kan ske en lydtransmission gennem de flankerende bygningsdele og eventuelle utætheder i samlingerne.
På de efterfølgende figurer er vist et udsnit af de mulige kombinationer af tunge vægge og etagedæk inklusive gulve og eventuelt lofter, som fremgår af tabel 5 og tabel 6.
4.2.1 Transmission ved samlinger
Flanketransmission og utæthed
I bygningstyper med sammenstøbte tunge etagedæk og vægge er flanketransmissionen større end i korrekt udførte bygningstyper med tunge etagedæk og lette vægge.
En korrekt udført tung enkeltvæg, fx 185 mm beton eller 350 mm tegl, kan i praksis give en luftlydisolation R'w på mindst 55 dB, hvis der ikke forekommer flanketransmission eller utætheder. Har betonvæggen et areal på 10 m2 vil et gennemgående hul på 5 mm i diameter derimod forringe luftlydisolationen til 54 dB. Utætheder i forbindelse med for eksempel mangelfulde understopninger kan derfor være afgørende for, om en væg i praksis overholder lydkravet.
Udsparinger
Udsparinger, som ikke medfører gennemgående huller eller revner, er væsentligt mindre problematiske for opretholdelse af en vægs lydisolerende egenskaber. En udsparing på 100 × 200 mm, som efterlader mindst halvdelen af førnævnte betonvægs tykkelse intakt og tæt, vil kun forringe væggens lydisolation med mindre end 0,1 dB.
4.2.2 Etagekryds
I dette afsnit omtales samlinger mellem boligadskillende vægge og boligadskillende etagedæk. Begge typer bygningsdele og deres samlinger skal således kunne overholde krav til luftlydisolation R'w ≥ 55 dB og trinlydniveau L'n,w ≤ 53 dB.
Væggene er ikke specificeret, da de kan vælges frit blandt de tre eksempler på vægge og tykkelser: teglmur, beton eller letbeton, se tabel 6.
Figur 6. Etagedæk med gulv i gulvgruppe 1. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 1, fx træ- eller laminatgulv på pladegulv på min. 25 mm trinlyddæmpende underlag.
Etagedæk: Min. vægt 550 kg/m2. Etagedækket kan udføres i letbeton, som vist, eller som betondæk eller betonhuldæk med påstøbning, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Gulv: Gulvgruppe 1, fx træ- eller laminatgulv på pladegulv på min. 25 mm trinlyddæmpende underlag.
Etagedæk: Min. vægt 550 kg/m2. Etagedækket kan udføres i letbeton, som vist, eller som betondæk eller betonhuldæk med påstøbning, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Figur 7. Etagedæk med gulv i gulvgruppe 2. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 2, fx trægulv på strøer på specielle, trinlyddæmpende plastkilesystemer.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med betondæk, som vist, eller med betonhuldæk eller letbetondæk, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Gulv: Gulvgruppe 2, fx trægulv på strøer på specielle, trinlyddæmpende plastkilesystemer.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med betondæk, som vist, eller med betonhuldæk eller letbetondæk, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Figur 8. Etagedæk med gulv i gulvgruppe 2. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 2, fx trægulv på strøer på specielle, trinlyddæmpende plastkilesystemer.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med betonhuldæk med påstøbning, som vist, eller med massivt beton- eller letbetondæk, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Gulv: Gulvgruppe 2, fx trægulv på strøer på specielle, trinlyddæmpende plastkilesystemer.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med betonhuldæk med påstøbning, som vist, eller med massivt beton- eller letbetondæk, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Figur 9. Etagedæk med gulv i gulvgruppe 3. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 3, fx valgfri gulvbelægning på min. 40 mm støbt gulv på tykt trinlyddæmpende underlag, fx min. 25 mm trykfast mineraluld.
Etagedæk: Min. vægt 310 kg/m2. Dette kan opfyldes med betonhuldæk, som vist, eller med betondæk eller letbetondæk, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Gulv: Gulvgruppe 3, fx valgfri gulvbelægning på min. 40 mm støbt gulv på tykt trinlyddæmpende underlag, fx min. 25 mm trykfast mineraluld.
Etagedæk: Min. vægt 310 kg/m2. Dette kan opfyldes med betonhuldæk, som vist, eller med betondæk eller letbetondæk, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Figur 10. Etagedæk med gulv i gulvgruppe 3 samt nedhængt lydisolerende loft. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 3, fx valgfri gulvbelægning på pladegulv med eller uden strøer og på særlig trinlyddæmpende opklodsning samt evt. med lydabsorberende materiale i hulrummet.
Etagedæk: Betonhuldæk og nedhængt lydisolerende gipspladeloft og hulrum med lydabsorberende materiale, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Gulv: Gulvgruppe 3, fx valgfri gulvbelægning på pladegulv med eller uden strøer og på særlig trinlyddæmpende opklodsning samt evt. med lydabsorberende materiale i hulrummet.
Etagedæk: Betonhuldæk og nedhængt lydisolerende gipspladeloft og hulrum med lydabsorberende materiale, se tabel 5.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Tjekliste
Ved vurdering af samlingernes luftlydisolation i tabel 5 og tabel 6 er det forudsat, at samlingerne udføres lydteknisk korrekt. Det vil sige:
- I elementbyggeri bør etagekryds projekteres med plads til udstøbning mellem etagedækpladernes ender, og uden utætheder over og under væggene.
- Tætninger bør kontrolleres. Det gælder også understopningerne ved betonelementvægge.
- Interne porebetonskillevægge kan give anledning til lodret flanketransmission, hvilket bør imødegås ved anvendelse af elastiske mellemlag (se fabrikanternes anvisninger) og ved at undgå, at porebetonvægge kommer i spænd.
- Korrekt valg af gulve er en forudsætning for at opnå den krævede lydisolation, se tabel 5 og afsnit 3.3, Gulve.
4.2.3 Fundament og terrændæk
Dette afsnit omhandler samlinger mellem boligadskillende vægge og terrændæk/fundament.
Det forudsættes, at terrændæk og fundament er støbt uafhængigt af hinanden. Hvis terrændækket udstøbes sammenhængende med fundamentets overside, vil kravet til trinlyddæmpning stige.
To gulvtyper i ét rum
I nogle byggerier anvendes flere typer gulvbelægning i samme rum, fx sammenhængende køkken/alrum med klinkebelægning og trægulv. Begge gulvtyper skal overholde det generelle krav til trinlyd L'n,w ≤ 53 dB. For et klinkegulv stiller dette særlige krav til trinlyddæmpningen (svømmende gulv).
Figur 11. Samling mellem enkeltvæg og fundament. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 2, fx trægulv på strøer på specielle, trinlyddæmpende plastkilesystemer. Alternativt klinkegulv på svømmende betonplade på tykt trinlyddæmpende underlag.
Terrændæk: Mindst 100 mm beton.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Gulv: Gulvgruppe 2, fx trægulv på strøer på specielle, trinlyddæmpende plastkilesystemer. Alternativt klinkegulv på svømmende betonplade på tykt trinlyddæmpende underlag.
Terrændæk: Mindst 100 mm beton.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Tjekliste
- De dele af væggene, som ligger under gulvoverfladen (dog ikke fundamentet), skal udføres med samme grad af tæthed, som de dele af væggene, der ligger over.
- Betonvægge skal have tætte understopninger.
- Større sikkerhed kan opnås, hvis der udføres en 5-10 mm fuge mellem fundament og terrændæk.
- Krav til luftlydisolation og trinlydniveau opfyldes med trinlyddæmpende gulve på terrændæk med en betontykkelse på mindst 100 mm. Trinlyddæmpende gulve skal have egenskaber som gulvgruppe 2, se afsnit 3.3.1, Gulvgrupper.
4.2.4 Tag
I dette afsnit beskrives boligadskillende vægges samling med tunge tagdæk og med tagkonstruktioner af træ.
Brandforhold
Der skal være brandmæssig adskillelse mellem de enkelte boligenheder, jf. Bygningsreglement 2010, kapitel 5.5, stk. 1, om brand- og røgspredning (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010). De valgte løsninger skal derfor sikre mod brandspredning samtidig med, at kravene til lydisolation mellem naboboliger opfyldes.
Samlinger med tunge tagdæk
Figur 12. Enkeltvæg ført op til underside af tagdæk. Lodret snit.
Tag: Tagdækning på isolering.
Tagdæk: Fx 220 mm betonhuldæk.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Tag: Tagdækning på isolering.
Tagdæk: Fx 220 mm betonhuldæk.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Figur 13. Enkeltvæg ført op til underside af tagdæk. Lodret snit.
Tag: Tagdækning på isolering.
Tagdæk: Fx 220 mm letbetondæk.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Tag: Tagdækning på isolering.
Tagdæk: Fx 220 mm letbetondæk.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Tjekliste
Samlinger mod tunge tagdæk, se figur 12 og figur 13:
- Vær omhyggelig med udstøbning af samlinger mellem tagdæk og massive enkeltvægge.
- Undgå sprækker mellem væg og tagdæk for at minimere transmission af luftlyd gennem sprækkerne og flanketransmission gennem tagdækpladerne.
- Projektér med størst mulig afstand mellem etagedækpladernes ender eller knastender, og tag hensyn til minimumskrav til vederlag og tolerancer.
- Vær særlig opmærksom på, at boligadskillende vægge, der ikke sammenstøbes med, men tilsluttes et overliggende tungt tagdæk, kan medføre utætheder mellem væg og tagdæk samt medføre forøget flanketransmission via gennemgående tagdæk.
- Bemærk, at en boligadskillende væg, som tilsluttes undersiden af et huldæk, opstillet vinkelret på hulretningen, ikke nødvendigvis vil kunne overholde 55 dB kravet.
Samlinger med tagkonstruktioner af træ
Samlinger mellem tunge boligadskillende vægge og tagkonstruktioner af træ kan udføres på to måder for at overholde R'w ≥ 55 dB. De to samlingsmetoder, som i lydteknisk henseende er forskellige, er:
- Den boligadskillende væg føres op til undersiden af tagfladen, se figur 14.
- Den boligadskillende væg føres op over loftsfladen og forlænges brandmæssigt til underside af tag, se figur 15.
Figur 14. Enkeltvæg ført op til underside af tagfladen. Lodret snit.
Tag: Tagdækning.
Dæk: Tagkonstruktion af træ og lydisolerende loft.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Note: Der skal sikres mod brandspredning mellem brandmæssige enheder, se Bygningsreglement 2010, kap. 5.5, stk. 1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).
Tag: Tagdækning.
Dæk: Tagkonstruktion af træ og lydisolerende loft.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Note: Der skal sikres mod brandspredning mellem brandmæssige enheder, se Bygningsreglement 2010, kap. 5.5, stk. 1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).
Figur 15. Forhøjet boligadskillende væg i uudnyttet tagrum. Lodret snit.
Tagrum: Brandmæssig adskillelse tætnet mod underside af tagdækning.
Loft: Lydisolerende loft, der er fuget.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6, ført min. 100 mm op over loftbeklædning.
Note: Der skal sikres mod brandspredning mellem brandmæssige enheder, se Bygningsreglement 2010, 5.5. stk. 1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).
Tagrum: Brandmæssig adskillelse tætnet mod underside af tagdækning.
Loft: Lydisolerende loft, der er fuget.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6, ført min. 100 mm op over loftbeklædning.
Note: Der skal sikres mod brandspredning mellem brandmæssige enheder, se Bygningsreglement 2010, 5.5. stk. 1 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).
Tjekliste
Hvis den boligadskillende væg afsluttes ved undersiden af tagfladen, skal følgende være opfyldt, se figur 14:
- Afstanden mellem væg og tagbeklædning bør ikke være større end 30 mm.
- Hulrum mellem overside af væg og tagunderside skal udfyldes med mineraluld.
- Afstanden mellem overside af væg og underside af loft bør være mindst 350 mm.
- Hvis den boligadskillende væg danner brandvæg, skal tagkonstruktionen brandsikres langs begge sider af væggen.
- Fuger mellem loft og væg forsegles med fugemasse.
- Loftbeklædning og forskalling skal være friholdt fra den boligadskillende væg.
Hvis den boligadskillende væg føres op i loftkonstruktionen, men ikke til tagfladen, skal følgende være opfyldt, se figur 15:
- Vægge skal føres mindst 100 mm op over loftbeklædningens underside. Af brandhensyn skal der etableres en adskillelse mellem loftrum over de enkelte boliger, dvs. en forlængelse af den boligadskillende væg skal føres til undersiden af taget.
- På loftbeklædningen skal udlægges mineraluld svarende til opfyldelse af bygningsreglementets krav til varmeisolering, dog mindst 250 mm.
- Fuger mellem loft og væg forsegles med fugemasse.
- Loftbeklædning og forskalling skal være friholdt fra den boligadskillende væg.
4.2.5 Facade
Dette afsnit beskriver samlinger mellem tunge facader/ydervægge, boligadskillende vægge og boligadskillende etagedæk.
Når en boligadskillende indervæg eller et boligadskillende etagedæk samles med en facade, sker det til facadens bagmur. Flanketransmission via den tunge facade skal begrænses mest muligt for at overholde lydkravene i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010).
Samling med boligadskillende væg
Både bagmur og en række detaljer i samlingens konstruktion har betydning. Især er det afgørende for begrænsning af vandret flanketransmission, at bagmuren ved samlingen med den boligadskillende væg er brudt, dvs. ikke gennemgående, se figur 16 og figur 17. Andre forhold har også betydning, fx tykkelsen af for- og bagmur, varmeisoleringsmaterialets art og fastgørelse samt evt. bindere mellem for- og bagmur.
Flanketransmission og vinduer
Men også facadens udformning har betydning. For eksempel giver en facade med store vindues- og dørarealer mindre flanketransmission end en facade med små vindues- og dørarealer, fordi det effektive, udstrålende vægareal mindskes, når antal og størrelse af vinduer og døre øges. Lydtransmission via det fri fra tætsiddende, oplukkelige nabovinduer og udeluftventiler kan dog eventuelt give støjgener.
Lydtransmission via formur
Lydtransmission mellem boliger via facadens formure forekommer ofte, selv om en boligadskillende vægs samling alene sker til bagmuren. Dette kan være problematisk, hvis bagmurenes fladevægt er mindre end ca. 240 kg/m2. Fra rummet på den ene side af den boligadskillende væg foregår lydtransmissionen fra bagmuren til formuren via bindere og isolering forbi den boligadskillende væg og på samme måde tilbage til bagmuren på den anden side af den boligadskillende væg.
Denne transmission via formuren kan begrænses ved et af følgende tiltag:
- Indlæggelse af lodret fuge i formuren ud for den boligadskillende væg.
- Ud for den boligadskillende væg skal et lodret bånd med bredde 800 mm friholdes for bindere.
- Benyttelse af særligt tunge bagmure.
- Udformning af facade med fremspring eller vinger ud for den boligadskillende væg.
Figur 16. Samling mellem tung boligadskillende væg og tung ydervæg. Vandret snit.
Formur: Valgfri tung med fuge ud for boligadskillende væg.
Bagmur: Min. vægt 185 kg/m2, se tabel 6. Dette kan opfyldes med letbeton, som vist, eller beton.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Formur: Valgfri tung med fuge ud for boligadskillende væg.
Bagmur: Min. vægt 185 kg/m2, se tabel 6. Dette kan opfyldes med letbeton, som vist, eller beton.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Figur 17. Samling mellem tung boligadskillende væg og ydervæg af tegl. Vandret snit.
Formur: ½ sten uden elastisk fuge. Ud for boligadskillende væg skal en lodret zone med bredde 800 mm friholdes for bindere.
Bagmur: Min. vægt 185 kg/m2, se tabel 6. Kan opfyldes med letbeton, som vist, eller beton.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Formur: ½ sten uden elastisk fuge. Ud for boligadskillende væg skal en lodret zone med bredde 800 mm friholdes for bindere.
Bagmur: Min. vægt 185 kg/m2, se tabel 6. Kan opfyldes med letbeton, som vist, eller beton.
Boligadskillende væg: Valgfri fra tabel 6.
Figur 18. Sammenstøbning mellem etagedæk og bagmur. Lodret snit.
Formur: Betonelement.
Bagmur: Min. vægt 185 kg/m2, se tabel 6. Dette kan opfyldes med beton, som vist, eller med letbeton.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med betonhuldæk med påstøbning, som vist, samt gulv i gulvgruppe 2. Alternativt kan etagedækket udføres af beton eller letbeton, se tabel 5.
Formur: Betonelement.
Bagmur: Min. vægt 185 kg/m2, se tabel 6. Dette kan opfyldes med beton, som vist, eller med letbeton.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med betonhuldæk med påstøbning, som vist, samt gulv i gulvgruppe 2. Alternativt kan etagedækket udføres af beton eller letbeton, se tabel 5.
Figur 19. Samling mellem etagedæk og bagmur. Lodret snit.
Formur: Teglsten.
Bagmur: Min. vægt 185 kg/m2, se tabel 6. Dette kan opfyldes med letbeton, som vist, eller med beton.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med letbeton, som vist, samt gulv i gulvgruppe 2. Alternativt kan etagedækket udføres som betondæk eller betonhuldæk, se tabel 5.
Formur: Teglsten.
Bagmur: Min. vægt 185 kg/m2, se tabel 6. Dette kan opfyldes med letbeton, som vist, eller med beton.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med letbeton, som vist, samt gulv i gulvgruppe 2. Alternativt kan etagedækket udføres som betondæk eller betonhuldæk, se tabel 5.
Tjekliste
- Bemærk, at bagmurens tykkelse også har betydning for en eventuel fuge i formuren, se tabel 6.
- Elastiske mellemlag mellem bagmure og etagedæk anvendes normalt kun ved bagmure af porebetonvægge i byggerier med to etager.
4.2.6 Intern skillevæg
I samlinger mellem en tung boligadskillende væg og en tung intern skillevæg er det normalt en forudsætning for overholdelse af krav om 55 dB luftlydisolation, at den boligadskillende væg ikke afbrydes, men udføres gennemgående.
Normalt udføres interne skillevægge tyndere og med mindre fladevægt end de boligadskillende vægge, da der i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) ikke stilles krav til luftlydisolation internt i en bolig.
Samlinger med fuger
Interne skillevægges samling med boligadskillende vægge bliver derfor ofte en tilslutning mere end en sammenstøbning eller -muring. Når interne porebetonvægge, der ikke opfylder forudsætningen om en fladevægt på 135 kg/m2, jf. tabel 6, tilsluttes tunge boligadskillende vægge, anbefales det at udføre dem med elastiske fuger i samlingen for at begrænse flanketransmissionen fra porebetonvæggene, se figur 20.
Figur 20. Samling mellem tung boligadskillende væg og intern porebetonvæg. Detalje. Vandret snit.
Boligadskillende væg: Valgfri tung væg fra tabel 6.
Intern væg: 100 mm porebeton.
Fuge: Trykfast eller hård isolering og fugemasse.
Boligadskillende væg: Valgfri tung væg fra tabel 6.
Intern væg: 100 mm porebeton.
Fuge: Trykfast eller hård isolering og fugemasse.