1 Klassifikation og beregning

Bygningsreglementets funktionskrav til lydforhold i boliger refererer til lydklasse C i standarden DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007), se afsnit 2.1, Bygningsreglementets bestemmelser. Standardens lydklasser B og C er kort beskrevet i afsnit 2.2, Luftlydisolation, trinlydniveau og støj fra tekniske installationer.

Beregning i forbindelse med projektering af luft- og trinlydisolation mellem boliger kan foretages efter metoderne i DS/EN 12354, Del 1 og 2 (Dansk Standard, 2000a, 2000b), se afsnit 1.1, Grundlag for beregning.

Klassifikation af lydforholdene i boliger er defineret i DS 490 (Dansk Standard, 2007).

De specifikke grænseværdier for luft- og trinlydisolation i klasse C – svarende til bestemmelserne i bygningsreglementet – er gengivet i afsnit 2, Lydbestemmelser, og suppleret med grænseværdier for klasse B.

Projektering af luft- og trinlydisolation mellem boliger kan foretages ved beregning efter standarderne:

Hovedprincippet i disse standarder er, at lydisolation mellem to rum beregnes med udgangspunkt i akustiske egenskaber for de enkelte konstruktioner og samlinger. Disse egenskaber kan måles i et laboratorium eller beregnes ud fra materialedata. Den resulterende lydisolation beregnes ved at addere alle transmissionsveje.

Usikkerheden ved brug af beregningsmetoder til akustisk projektering afhænger meget af bygningstypen. Beregningsmetoderne er bedst egnede til tunge bygninger og til tungt/let byggeri. Derimod er metoderne ikke velegnede til lette bygninger, fordi de tilgængelige inddata ikke er tilstrækkelige, og beregningsmodellens forudsætninger ikke nødvendigvis er opfyldt. Usikkerheden for tunge bygninger eller tunge/lette bygninger er i de fleste tilfælde ret lille.

Der findes kommercielt tilgængelige beregningsprogrammer.

Luftlydisolation mellem to rum beregnes ved at addere den direkte lydtransmission og flanketransmissionsbidragene fra alle andre transmissionsveje. Transmissionsveje for luftlyd er illustreret på figur 1.

For hver flankerende konstruktion er der tre flanketransmissionsveje som vist i højre del af figuren. Med fire flankerende konstruktioner er der derfor i alt 12 flanketransmissionsveje. For hver enkelt transmissionsvej afhænger lydtransmissionen af bygningsdelenes konstruktion og samlinger.

Figur 1. Transmissionsveje for luftlyd. Illustrationen til venstre viser den direkte transmissionsvej mellem to rum. Til højre vises tre flanketransmissionsveje gennem den flankerende konstruktion forneden. Der er tilsvarende transmissionsveje via de tre andre flankerende konstruktioner, altså i alt 12 flanketransmissionsveje.

En detaljeret beskrivelse af beregningsmetoden findes i DS/EN 12354-1 (Dansk Standard, 2000a), der også indeholder beregningseksempler med en detaljeret gennemgang af beregningsprocessen.

Et eksempel på beregning af luftlydisolation i et tungt byggeri, der opfylder klasse C, er vist i Appendiks A. Eksempel på beregning af luft- og trinlyd i bygningstype 1.

Beregningseksempel for et byggeri med tunge etagedæk og lette boligadskillende vægge er vist i Appendiks B. Eksempel på beregning af luft- og trinlyd i bygningstype 3.

Trinlydniveau mellem to rum beregnes efter samme princip som luftlydisolation, dvs. ved at addere den direkte lydtransmission og alle flanketransmissionsbidrag. Transmissionsveje er illustreret på figur 2.

Ved lodret transmission er der direkte lydtransmission gennem etagedækket og for hver flankerende konstruktion én flanketransmissionsvej. Med fire flankerende konstruktioner er der i alt fire flanketransmissionsveje. For hver enkelt transmissionsvej afhænger lydtransmissionen af bygningsdelenes konstruktion og samlinger. For rum ved siden af hinanden (vandret transmission) er der i alt to flanketransmissionsveje, se højre del af figur 2, og ingen direkte transmissionsveje.

Figur 2. Transmissionsveje for trinlyd. Til venstre illustreres lodret transmission mellem rum over hinanden. Til højre illustreres vandret transmission mellem rum ved siden af hinanden.

En detaljeret beskrivelse af beregningsmetoden findes i DS/EN 12354-2 (Dansk Standard, 2000b), der også indeholder beregningseksempler med en detaljeret gennemgang af beregningsprocessen.

Et eksempel på beregning af trinlydniveau i et tungt byggeri, der opfylder klasse C, er vist i Appendiks A. Eksempel på beregning af luft- og trinlyd i bygningstype 1.

Tilsvarende beregningseksempel for et byggeri i klasse C med tunge etagedæk og lette vægge findes i Appendiks B. Eksempel på beregning af luft- og trinlyd i bygningstype 3.