6 Bygningstype 3: Tunge etagedæk og lette dobbeltvægge
Bygningstype 3 har lejlighedsskel af tunge etagedæk og lette dobbeltvægge, se figur 28.
Etageadskillelserne er opbygget af gennemgående betonhuldæk, massive betondæk eller massive letbetondæk. De bærende konstruktioner kan være søjler, dragere og bjælker, suppleret med stabiliserende, tunge trappeskaktvægge og baderumskerner.
De boligadskillende vægge er dobbeltvægge, der er opbygget af pladebeklædte lette skeletkonstruktioner. Facadevægge er normalt pladebeklædte lette skeletkonstruktioner. Indvendige skillevægge er som regel også lette konstruktioner.
Denne bygningstype har ikke hidtil været almindelig i dansk etageboligbyggeri. Lette boligadskillende vægge anvendes dog ofte, hvor boligerne ikke har lejlighedsskel lige over hinanden. Desuden anvendes lette boligadskillende vægge ved ombygning af tidligere erhvervsejendomme til etageboliger.
Figur 28. Bygningstype 3. Tunge etagedæk og lette dobbeltvægge i lejlighedsskel. Røde cirkler angiver i hvilke afsnit, de pågældende samlinger behandles.
6.1 Bygningsdele
For boliger og lignende bygninger til overnatning stiller Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) funktionskrav svarende til lydklasse C i DS 490 (Dansk Standard, 2007). Dette indebærer følgende hovedkrav til lydisolation:
En luftlydisolation R'w på mindst 55 dB mellem en bolig og rum uden for boligen, herunder andre boliger.
Et trinlydniveau L'n,w i beboelsesrum og køkkener på højst 53 dB fra andre boliger og fra fællesrum.
Bygningstype 3 har lejlighedsskel af tunge etagedæk og lette dobbeltvægge. Lette boligadskillende vægge med en samlet fladevægt mindre end 100 kg/m2 kan give problemer med utilstrækkelig lydisolation ved lave frekvenser, selv om kravet til lydisolation i lydklasse C er opfyldt, se afsnit 2.2.1, Luftlydisolation, trinlydniveau – grænseværdier for lydklasse B og C.
Mellem en bolig og rum uden for boligen anbefales derfor følgende supplerende grænseværdier for lette boligadskillende vægge:
I tabel 9 og tabel 10 er vist eksempler på kombinationer af konstruktioner, som kan forventes at overholde kravene til lydklasse C samt til den anbefalede supplerende grænseværdi for lette boligadskillende vægge.
De bygningsdele, som indgår i konstruktionseksemplerne i tabel 9 og tabel 10, omfatter tunge boligadskillende etagedækkonstruktioner af beton eller letbeton, lette pladebeklædte boligadskillende dobbeltvægge samt forskellige typer af gulve. Ydeevnen for etageadskillelsernes gulve er karakteriseret ved gulvgrupper, som er defineret og beskrevet nærmere i afsnit 3.3, Gulve.
Tabel 9 viser anbefalede fladevægte for etageadskillelser og giver eksempler på etagedæktykkelser i forskellige materialer. For etagedækkene er vist to forskellige fladevægte, der i kombination med en af gulvgrupperne kan opfylde kravene.
Tabel 10 angiver den anbefalede mindste fladevægt for boligadskillende, lette pladebeklædte dobbeltvægge og giver eksempler på mindste vægtykkelse i afhængighed af antal pladelag.
Udover kombinationen af de valgte eksempler på bygningsdele er samlingerne mellem bygningsdelene af afgørende betydning for lydisolationen, se afsnit 6.2, Samlingsdetaljer.
Bidrag fra flanketransmission
I tabel 9 og tabel 10 er det – som et lydteknisk gunstigt yderpunkt – forudsat, at alle flankerende vægge og facader er udført som lette, ikke-gennemgående pladebeklædte bygningsdele.
Det betyder i princippet, at lydbidragene fra flanketransmission er relativt små og har begrænset indflydelse på de anbefalede fladevægte for de boligadskillende etagedæk. Hvis en eller flere af de flankerende konstruktioner er opbygget som tunge bygningsdele med et relativt større bidrag til flanketransmissionen, vil de boligadskillende etagedæk eller vægge skulle udføres med en højere fladevægt, anden gulvgruppe eller større tykkelse end angivet.
Der henvises også til tabel 5 og tabel 6 i afsnit 4 om bygningstype 1, hvor alle flankerende vægge og facader – som et andet yderpunkt – forudsættes at være tunge bygningsdele af beton, letbeton, tegl eller tilsvarende.
Tabel 9. Bygningstype 3. Boligadskillende etagedæk i beton og letbeton, som kan forventes at overholde krav til luftlydisolation R'w ≥ 55 dB og trinlydniveau L'n,w ≤ 53 dB.
Note: Det er forudsat, at facader og interne skillevægge udføres som lette pladebeklædte konstruktioner.
Tabel 10. Bygningstype 3. Boligadskillende vægge opbygget som lette pladebeklædte dobbeltvægge, der kan forventes at overholde krav til luftlydisolation R'w ≥ 55 dB. De angivne lette boligadskillende dobbeltvægge forventes også at kunne overholde den anbefalede supplerende bestemmelse til luftlydisolation R'w + C50-3150 ≥ 53 dB for vægge med fladevægt mindre end 100 kg/m2, se afsnit 2.2.1, Luftlydisolation, trinlydniveau – grænseværdier for lydklasse B og C.
Note: Det er forudsat, at facader og interne skillevægge udføres som lette pladebeklædte konstruktioner.
Forudsætning for beregninger
Tabellernes eksempler er blandt andet baseret på beregninger i henhold til DS/EN 12354 – Del 1 og 2 (Dansk Standard, 2000a, 2000b). Beregningseksempel findes i Appendiks B. Eksempel på beregning af luft- og trinlyd i bygningstype 3. De viste kombinationer af konstruktioner kan forventes at opfylde bestemmelserne for almindelige beboelsesrum i en etageejendom. Det er forudsat, at beboelsesrummene er ca. 20 m2 med en rumhøjde på ca. 2,5 meter. Ved dobbelt så store rum må lydisolationen forventes at blive ca. 1 dB lavere. Generelt bør tabellernes eksempler derfor ikke benyttes uden yderligere eftervisning af lydisolationen for de aktuelle rumforhold.
6.1.1 Beton- og letbetondæk
Tabel 9 viser anbefalede fladevægte for tunge etagedæk, der i kombination med gulve fra gulvgrupperne defineret i afsnit 3.3.1, Gulvgrupper, kan forventes at opfylde kravene til luft- og trinlydisolation for boligadskillende etageadskillelser.
Eksemplerne på etagedæk omfatter massive beton- og letbetondæk samt betonhuldæk med eller uden betonpåstøbning.
Det fremgår af tabellen, at et etagedæk med en fladevægt på mindst ca. 440 kg/m2, svarende til fx et 185 mm massivt betondæk eller et 220 mm letbetondæk med rumvægt 2000 kg/m3, kan kombineres med et gulv fra gulvgruppe 1, fx et svømmende trægulv på strøer på brikker eller plastkiler, der sikrer en trinlyddæmpning ΔLw på mindst 17 dB og sikrer, at gulvet ikke forringer luftlydisolationen.
For fx et 220 mm betonhuldæk med en fladevægt på omkring 310 kg/m2 bør gulvet tilhøre gulvgruppe 2 med en trinlyddæmpning ΔLw på mindst 20 dB og en forbedring af luftlydisolationen ΔRw på mindst 3 dB. Det kan for eksempel opnås med svømmende trægulve på strøer på specielle trinlyddæmpende plastkilesystemer.
Eksemplerne på betonhuldæk tager udgangspunkt i et almindelige standardbetonhuldæk med hensyn til tykkelser og hulgeometri. Der kan være andre betonhuldæk, som med en anden hulgeometri kan honorere kravene til fladevægt med en mindre dæktykkelse.
Benyttes betonpåstøbning, skal betondæk renses grundigt for at sikre fuld vedhæftning mellem afretningslag og dæk, idet dårlig vedhæftning kan formindske luftlydisolationen og forøge trinlydniveauet. For betonhuldæk kan en anden hulgeometri være at foretrække frem for en påstøbning.
6.1.2 Lette pladebeklædte dobbeltvægge
Tabel 10 viser anbefalet fladevægt og tykkelse for lette boligadskil-lende vægge.
Spektral korrektion
Ved lette konstruktioner i lejlighedsskel anbefales det at benytte en supplerende bestemmelse til luftlydisolation R'w + C50-3150 ≥ 53 dB for vægge med en fladevægt mindre end 100 kg/m2, se afsnit 2.2.1, Luftlydisolation, trinlydniveau – grænseværdier for lydklasse B og C, og tabel 10.
Den spektrale korrektion C50-3150 vil for lette pladebeklædte vægge ofte være omkring −10 dB. Den supplerende bestemmelse kan således normalt kun opfyldes ved anvendelse af dobbeltvægge med helt adskilte skeletter. Metoden med at anvende den spektrale korrektion C50-3150 er den samme som anvendes i de højere lydklasser, se tabel 1 samt DS 490 (Dansk Standard, 2007).
Opbygning
Pladebeklædte dobbeltvægge kan være opbygget med stål- eller træskelet, men kan også bestå af præfabrikerede træskeletelementer. Pladematerialer kan være gipskartonplader, fibergipsplader, træbaserede plader m.m.
På hver side af væggen monteres to eller flere lag plader. Pladelagene bør anbringes med forskudte samlinger. Konstruktioner med pladelag midt i dobbeltvæggen bør generelt udgås, da opdelingen af væggens hulrum flytter væggens dominerende resonansfrekvens opad.
Med to lag 13 mm gipsplader på hver side bør den samlede vægtykkelse være mindst 300 mm. Der skal i hver vægside indlægges mindst 95 mm lydabsorberende materiale, fx mineraluld. Benyttes tre lag 13 mm gipsplader på hver side, kan den samlede vægtykkelse reduceres til mindst 265 mm med mindst 70 mm lydabsorbent i hver vægside, fx mineraluld.
Fabrikanternes monteringsvejledninger for pladebeklædte vægge skal følges, og der må ved projektering tages hensyn til væggenes tilslutninger til omgivende bygningsdele, fordi flanketransmission kan nedsætte lydisolationen betydeligt. Boligadskillende vægges samlinger med omgivende bygningsdele skal tætnes med fugemasse i begge sider. Der bør ikke uden særlige foranstaltninger anbringes installationer i boligadskillende dobbeltvægge.
6.1.3 Gulvkonstruktioner
Gulvkonstruktioner og gulvgrupper er beskrevet i afsnit 3.3, Gulve, hvor der også er givet eksempler på gulvtyper, der kan forventes at opfylde gulvgruppernes kriterier med hensyn til trinlyddæmpning og luftlydisolation.
Der bør generelt kun anvendes gulve, hvis akustiske egenskaber på betondæk kan dokumenteres af leverandøren.
6.2 Samlingsdetaljer
Dette afsnit redegør for pladebeklædte dobbeltvægge opstillet på tunge etagedæk.
6.2.1 Transmission ved samlinger
Samlingerne mellem lette vægge og tunge etagedæk kan give problemer med tæthed samt flanketransmission i horisontal retning. Det er en forudsætning for opfyldelse af lydbestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) svarende til lydklasse C i DS 490 (Dansk Standard, 2007), at lette boligadskillende vægge opstilles direkte på etagedækket og ikke på evt. gennemgående svømmende gulve.
Det er ligeledes en forudsætning, at pladebeklædte vægge monteres efter fabrikanternes forskrifter, herunder at de samles med elastiske fuger mod tilstødende bygningsdele.
6.2.2 Etagekryds
Samlinger mellem boligadskillende lette vægge og boligadskillende tunge etagedæk er vist i dette afsnit. Denne type samlinger adskiller sig fra de tunge vægge og etagedæk ved, at der ikke forekommer vertikal flanketransmission af betydning i de lette vægge.
I de følgende figurer er vist pladebeklædte dobbeltvægge med to eller tre lag plader. For at opfylde bestemmelserne til luftlydisolation ved lave frekvenser vil det være fordelagtigt at anvende tre lag plader frem for to. Det er samtidig muligt at reducere hulrumstykkelsen, som vist på figur 30.
Figur 29. Samling mellem tungt huldæk med gulv og dobbelt stålskeletvæg, se tabel 10. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 2, fx trægulv på strøer på specielle trinlyddæmpende plastkilesystemer.
Etagedæk: Min. vægt 310 kg/m2. Dette kan opfyldes med betonhuldæk, som vist, eller med betondæk eller letbetondæk, se tabel 9.
Figur 30. Samling mellem letbetondæk med alm. trægulv og dobbelt stålskeletvæg, se tabel 10. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 1, fx trægulv på strøer på brikker og/eller plastkiler.
Etagedæk: Min. vægt 440 kg/m2. Dette kan opfyldes med letbeton, som vist, eller med betondæk eller betonhuldæk, se tabel 9.
Tjekliste
Når boligadskillende vægge opstilles vinkelret på hulretningen i betonhuldæk, kan det være nødvendigt at begrænse flanketransmissionen. Dette kan fx ske ved udstøbning af huldækkenes kanaler i ca. 600 mm’s længde eller ved opsætning af et lydisolerende gipspladeloft.
Lette vægge skal altid udføres med elastiske fuger mellem plader og tunge etagedæk og skelettet med bløde mellemlæg mod tilsluttende bygningsdele.
I lette vægge må hulrumsisoleringen ikke være i spænd mellem pladebeklædningerne.
Problemer med tæthed mellem pladebeklædte stålskeletvægge tilsluttet betondæk på grund af bevægelser i dækkene kan imødegås ved at anvende stålskeletvægge med teleskopløsninger.
Korrekt valg af gulve er en forudsætning for at opnå den krævede lydisolation, se tabel 5 og afsnit 3.3, Gulve.
6.2.3 Fundament og terrændæk
Lette boligadskillende vægge på terrændæk udføres ofte boligadskillende vægge på terrændæk Et gennemgående terrændæk under en boligadskillende væg kan nedsætte luftlydisolationen på grund af flanketransmission. For at begrænse flanketransmission kan det være nødvendigt at udføre en fuge i terrændækket under den boligadskillende væg.
Figur 31. Samling mellem terrændæk og let dobbelt stålskeletvæg, se tabel 10. Lodret snit.
Gulv: Gulvgruppe 1, fx trægulv på strøer på brikker og/eller plastkiler.
Terrændæk: Massivt betondæk adskilt med elastisk fuge.
Tjekliste
Terrændæk under boligadskillende vægge bør ikke udføres med fladevægt under 310 kg/m2 – svarende til 130 mm beton.
Terrændæk med tykkelse på 150 mm eller derunder kræver en mindst 20 mm bred fuge fyldt med for eksempel mineraluld under den boligadskillende væg. Gulve udføres som gulvgruppe 1.
Terrændæk med tykkelser over 150 mm kan udføres uden fuge under den boligadskillende væg. Gulve udføres som gulvgruppe 2.
Terrændæk med tykkelser over 185 mm kan udføres med gulve som gulvgruppe 1.
Krav til trinlyddæmpende gulve fremgår af tabel 9.
Lette vægge skal altid udføres med elastiske fuger mellem væggenes plader og terrændæk.
6.2.4 Tag
Dette afsnit beskriver samlinger mellem lette adskillende vægge og tunge tagdæk.
Figur 32. Let dobbelt stålskeletvæg ført op til underside af tungt tagdæk. Lodret snit.
Tagdæk: Min. vægt 440 kg/m2. Kan opfyldes med letbeton, som vist, eller med betondæk eller betonhuldæk.
Tjekliste
6.2.5 Facade
Samlingen mellem en let boligadskillende væg og en let facade udføres som en standardsamling mellem to lette dobbeltvægge.
Figur 33. Samling mellem let dobbelt stålskeletvæg og let ydervæg. Vandret snit.
Let facadebeklædning: Valgfri.
Indvendig del af facade: Adskilt.
Tjekliste
Der må ikke være kontakt mellem de to væghalvdele.
Montageprofiler, fx på indvendig side af en ydervæg, skal afbrydes ud for lejlighedsskel, så de ikke kortslutter den dobbelte pladevæg.
6.2.6 Intern let skillevæg
Denne samlingstype er en standardsamling mellem to lette vægge, hvor den interne lette skillevæg tilsluttes den udbrudte boligadskillende væg, se fabrikanternes anvisninger.