2 Lydbestemmelser
Bestemmelserne i Bygningsreglement 2010 (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) om akustisk indeklima i boliger henviser til lydklasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger (Dansk Standard, 2007).
Standarden indeholder ud over kriterier for klasse C også grænseværdier for de bedre lydklasser A og B samt en lavere lydklasse D. Lydklasse D kan anvendes til lydklassifikation i forbindelse med renovering af eksisterende boliger, hvor lydklasse C ikke kan opnås af tekniske, økonomiske eller arkitektoniske grunde.
I de følgende afsnit gennemgås bygningsreglementets lydbestemmelser for boliger. Desuden beskrives grænseværdier for luftlydisolation, trinlydniveau og støj fra tekniske installationer for lydklasse B og C.
2.1 Bygningsreglementets bestemmelser
Funktionskrav til det akustiske indeklima i boliger er beskrevet i Bygningsreglement 2010, kapitel 6.4.2, Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010):
Stk. 1:
'Boliger og lignende bygninger benyttet til overnatning og deres installationer skal udformes, så de, som opholder sig i bygningerne, ikke generes af lyd fra rum i tilgrænsende bolig- og erhvervsenheder, fra bygningens installationer samt fra nærliggende veje og jernbaner.'
Vejledningstekst til 6.4.2, stk. 1-4:
'Boliger omfatter i denne forbindelse også hoteller, kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, ældreboliger, døgninstitutioner og lignende bygninger, der benyttes til overnatning.
Som fællesrum forstås fx opholdsrum for flere boliger, trapperum eller gange. Funktionskravet for boliger anses for opfyldt, når de udføres som klasse C i DS 490, Lydklassifikation af boliger. (…)'
Standarden DS 490 (Dansk Standard, 2007) definerer beboelsesrum og fællesrum på følgende vis:
Beboelsesrum er opholds- eller soverum i en bolig. Små afgrænsede rum såsom entre, køkken, badeværelse osv. betragtes ikke som beboelsesrum.
Fællesrum er opholdsrum, trapperum eller gange, som er fælles for flere boliger. Eksempler på fælles opholdsrum er rum, der benyttes til samvær, spisning, fjernsyn m.v.
2.2 Luftlydisolation, trinlydniveau og støj fra tekniske installationer
2.2.1 Luftlydisolation, trinlydniveau – grænseværdier for lydklasse B og C
Grænseværdierne for luftlydisolation og trinlydniveau er angivet med brug af begreber defineret i henholdsvis DS/EN ISO 717, Del 1 og 2 (Dansk Standard, 1997a, 1997b).
Tabel 1. Luftlydisolation klasse B og C. Grænseværdier for vægtet reduktionstal R'w eller R'w + C50-3150. Kilde: DS 490 (Dansk Standard, 2007).
For klasse B tages der hensyn til luftlydisolationen ved lave frekvenser ved at lægge den spektrale korrektion, C50-3150, til R'w-værdien. Den spektrale korrektion anvendes for at sikre bedre mod generende lavfrekvent støj.
Kravet gælder for dørens areal, se SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger (Hoffmeyer, Olesen & Rasmussen, 2008). Den omgivende væg skal opfylde grænseværdien for ’mellem en bolig og rum uden for boligen’.
Tabel 2. Trinlydniveau klasse B og C. Grænseværdier for vægtet trinlydniveau, L'n,w eller
L'n,w + CI,50-2500. Kilde: DS 490 (Dansk Standard, 2007).
For klasse B tages der hensyn til trinlydniveauet ved lave frekvenser ved at lægge den spektrale korrektion, CI,50-2500, til L'n,w-værdien. Korrektionen anvendes for at sikre bedre mod generende lavfrekvent støj, der er et almindeligt problem i forbindelse med lette bygningskonstruktioner. Korrektionen skal dog kun medregnes, såfremt den er ≥ 0 dB.
Altaner samt gulve og dæk i toilet- og baderum og andre rum med et gulvareal mindre end 2,5 m2 skal ikke opfylde krav til trinlydniveau.
For almindelige fællesrum, som defineret i afsnit 2.1, Bygningsreglementets bestemmelser, er kravene de samme som mellem boliger, jf. tabel 1 og tabel 2. For lokaler med støjende aktiviteter, fx i erhvervs- eller festlokaler, gælder de skærpede grænseværdier, som er anført øverst i tabel 1 og tabel 2.
Lydforhold internt i boliger
Der er generelt ikke krav til lydisolation mellem de enkelte rum internt i boliger. Bygherren kan dog vælge at stille krav til boligens interne lydisolation, fx om tilstrækkelig lydmæssig adskillelse af udvalgte rum eller sektioner i en boligenhed.
Lette konstruktioner i lejlighedsskel
Lette konstruktioner i lejlighedsskel, dvs. skillevægge med en vægt pr. arealenhed under 100 kg/m2 og etageadskillelser med en vægt pr. arealenhed under 250 kg/m2, kan give problemer med utilstrækkelig lydisolation ved lave frekvenser, selv om kravene til lydisolation i lydklasse C er opfyldt, jf. SBi-anvisning 230, Anvisning om Bygningsreglement 2010 (Hansen, 2011) samt Lydforhold i bygninger – Lette konstruktioner (Pedersen, 1997) og Lydkrav for lette konstruktioner (Pedersen, 1999). Ved lette konstruktioner i lejlighedsskel anbefales det derfor som supplement til lydisolationskravene i klasse C at udvide det bygningsakustiske frekvensområde nedad til 50 Hz ved at anvende de spektrale korrektioner C50-3150 og CI,50-2500 for henholdsvis luftlydisolation og trinlydniveau. Mellem en bolig og rum uden for boligen anbefales overholdelse af følgende grænseværdier for lette konstruktioner:
Luftlydisolation, R'w + C50-3150 ≥ 53 dB
Trinlydniveau, L'n,w + CI,50-2500 ≤ 53 dB.
2.2.2 Støj fra tekniske installationer – grænseværdier for lydklasse B og C
Målestørrelsen, der anvendes til angivelse af grænseværdierne for installationsstøj er defineret i DS/EN ISO 10052 (Dansk Standard, 2005).
Tabel 3. Støj fra tekniske installationer. Grænseværdier angivet som højeste værdier for A-vægtet, ækvivalent lydtrykniveau, LAeq,T.
2.3 Kontrolmålinger
Kontrolmålinger tjener til dokumentation af, om kravene til det akustiske indeklima er opfyldt. Kommunen kan i henhold til Bygningsreglement 2010, kapitel 1.4, stk. 2, (Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2010) stille krav om lydmålinger i den færdige bygning i byggetilladelsen. Målingerne udføres som stikprøvekontrol.
Hvordan og efter hvilke målestandarder, kontrolmålinger bør udføres, samt specifik vejledning om forhold, der ikke er fastlagt i målestandarderne, er beskrevet i SBi-anvisning 217, Udførelse af bygningsakustiske målinger (Hoffmeyer et al., 2008).
Usikkerhed
Kendskab til usikkerhed er nødvendigt ved akustisk projektering og håndtering af beregningsresultater og feltmålinger i relation til bygningsreglementets bestemmelser eller andre krav.
Feltmålinger benyttes til at kontrollere, om grænseværdierne for det pågældende projekt er overholdt, og skal derfor have så lille en usikkerhed som praktisk muligt. Kommunerne accepterer normalt en afvigelse på 1 dB – dog skal middelværdi for alle målinger på ens bygningsdele overholde grænseværdien.